Talent Skabelse – Talenternes Skabelse. Al oplevelse af liv fremtræder i tre stadier som Martinus kaldte for “A-stadiet”, B-stadiet” og “C-stadiet”.
A – Stadiet. Igennem vores vågne dagsbevidsthed oplever vi forskellige begivenheder. Disse begivenheder giver os efterhånden erfaringer, der igen er det samme som viden.
Alle de ting mennesker har skabt, hvadenten det er et computerspil, en Lolita dukke eller en fryser er altså skabt gennem viden på “A-stadiet”, Denne tilegnelse af viden kan kun ske på basis af forudgående spekulationer, intellektuel indsigt, øvelse og slid og slæb.
B – Stadiet. Meget af denne ny viden har individerne stor brug for. Den påvirker deres væremåde, og de vænner sig til at leve efter denne viden på de givne områder, som den repræsenterer.
Gennem vilje og bevidst handling sker der således en yderligere udvikling i Talent Skabelse som da er nået til B – Stadiet.
Selv om man er født med et specielt talent, betyder det ikke at man får alting foræret. Selv Mozart måtte øve i timevis, lige fra han var 4 år, for at udvikle sit talent.
C – Stadiet. Idet den nye viden bliver integreret i individernes daglige væremåde, bliver den en selvfølgelig vane, som de udløser ganske uden at skulle tænke på den. Talenternes Skabelse er da blevet til automatfunktion. Viden behøves ikke mere at opretholdes som erindring og eksisterer nu som et talent, hvilket vil sige, et underbevidst hjerneorgan, som har udviklet sig ved de mange gentagelser.
Talentet har sit sæde i skæbneelementet i overbevidstheden*), hvor det kan overleve den fysiske organismes undergang og som følge heraf sammen med mange andre udviklede talenter være automatisk medvirkende til skabelsen eller opbygningen af den nye organisme i individets næste fysiske jordliv. Det stadium af tilegnelsen af ny viden og Talent Skabelse kaldes for C – stadiet.
Organerne er forlængst blevet til viden på “C-stadiet”. På dette stadium, er den bevidste viden om f.eks. hjerterytmen blevet overflødig på grundlag af, at skabelsesfunktionerne gennem mange liv forlængst er overgået i underbevidstheden som vanefunktioner og, således er blevet selvbefordrende. Vi behøver derfor ikke længere at tænke på at hjertet skal slå og at nyrerne skal rense blodet for affaldsstoffer og giftstoffer.
Underbevidstheden styrer således alle de selvstændige funktioner i organismen, såsom hjerte-, kirtel-, fordøjelses- og vækstfunktionerne. Disse funktioner er altså “viden” omsat til selvstændigt arbejdende energicentrer som ikke mere behøver at styres med hjernen. Derved belastes hjernen ikke med nogen bevidst viden eller erindring om disse funktioners feller formål, hvorved samme viden da også forlængst er udgået af individets “dagsbevidsthed”.
Jo mere videnskaben finder ud om organerne i vores organisme og andre selvstændige funktioner i naturen så bliver det også åbenlyst at der ligger en plan og en intelligens bag enhver skabt funktion og den mission den udfylder 100 %.
Alle kan vel godtage at en simpel tøjklemme ikke har skabt sig selv ved et tilfælde. Paradoksalt nok tror mange at f.eks. at langt mere komplicerede organer som hjerte, nyre eller andre organer i vores organisme har skabt sig selv uden forudgående spekulationer og intellektuel indsigt.
Martinus er inde på at alle vore nuværende organer engang i en fjern fortid var begyndt i fysisk materie som bevidste, intellektuelle viljefunktioner og har dermed været henhørende under viden på “A-stadiet”. Dengang havde vi en anden type legemer og organerne svarede nærmest til de maskiner vi har i dag. Det var før organerne var blevet til organer, ja de var nærmest på vore nuværende maskiners stadium.
På samme måde har vi mennesker funktioner som i dag er på “maskinstadiet”. Den udvidelse af menneskets intellekt som finder sted i nutiden vil efterhånden danne nye vaner og anlæg og efterhånden skabe vores fysiske legeme om. På denne måde får mennesket hele tiden nye anlæg og selvstændige centre hvorved hjernen aflastes til fordel for individets fortsatte tilegnelse af ny “A-viden”.
*) Det kommer jeg nærmere ind på i senere artikler.
Kilde: Martinus – Logik 94. Kapitel
Udgivet d. 12/1-2019 af Kristian Christensen