Kontrastprincippet Årsagen til Oplevelse af Livet

Kontrastprincippet er årsag til, at vi kan opleve livet. Alt hvad vi oplever forudsætter at vi tidligere har haft en oplevelse at det modsatte – eller kontrasten.

Vi er absolut ude af stand til at opleve noget, hvis vi ikke i forvejen har oplevet modsætningen. Hvorledes skulle vi f.eks. opleve sort, hvis vi ikke havde oplevet hvidt? Hvordan skulle vi være i stand til at erkende lys, hvis mørket er et ukendt begreb for os? Hvordan skulle vi kende sommerens varme, hvis ikke vi havde mærket vinterens kulde ? Og hvordan ved vi om noget er behageligt, hvis vi ikke tidligere har haft ubehagelige oplevelser osv.?

Det er således i kraft af Kontrastprincippet, at vi oplever Livet. Uden kontrast ingen sansning eller aktivitet. Man kan jo ikke male et landskab på et stykke hvidt lærred udelukkende med hvide Farver.

Når vi kan sanse en ting, er det i kraft af lys- og skyggeprincippet. Når vi ser f.eks. et træ, så er det udelukkende, fordi det kaster lys og skygge fra sig. Ser vi en film, er det det samme, der gør sig gældende. Denne sansning af lys og skygge er vor oplevelse af den kosmiske nedbrydnings- og opbygningsproces, på hvilket alt liv beror.

Martha og Marie Magdalene malleri med Carravaggio
Kontrastprincippet – Den italienske maler Carravaggio anvendte meget Chiaroscuro, teknikken med lys og mørke, i et maleri, som her i hans Martha og Marie Magdalene.

Uden kontrastprincippet ville intet liv, ingen bevidsthed være mulig. En altomfattende død, et evigt “intet” ville være det herskende.

Men da Martinus’ analyser viser, at verdensaltet ikke udgør en evig død, men et evigt liv, bliver skabeprincippets mørke udstråling som en første uundværlig guddommelig basis for de levende væseners vandring mod lyset en kendsgerning.

I denne Forbindelse vil det være gavnligt at erindre, at en hvilken som helst Form for Oplevelse netop udelukkende betinges af en forudgaaende Oplevelse af dens Kontrast eller Modsætning. Ethvert Væsen I Tilværelsen vil saaledes være absolut ude af Stand til at opleve noget, til hvilket de ikke i Forvejen har oplevet Modsætningen. Hvorledes skulde vi f. Eks. opleve sort, hvis vi ikke havde oplevet hvidt? Hvordan skulde vi være i Stand til at erkende Lys, hvis vi ikke havde oplevet Mørke? Og hvordan skulde vi vide, at noget var behageligt, hvis vi ikke forud havde oplevet noget, der var ubehageligt o. s. v.? Al Sansebegavelse og dermed en hvilken som helst Form for Oplevelse af Livet beror saaledes paa Kontrastforholdene i Tilværelsen. Uden disse vilde intet Liv, ingen Bevidsthed være mulig. En altomfattende Død, et evigt “Intet” vilde være det herskende. Men da det netop er en Kendsgerning, at Verdensaltet ikke udgør en evig Død, men et evigt Liv,- ikke et “Intet”, men et “Noget”, bliver Skabeprincippels mørke Udstraaling som en første uundværlig guddommelig Basis for de levende Væseners Vandring mod Lyset en Kendsgerning.

Fra Livets bog 1 stk 35 – Martinus

Udgivet d. 31/12-2018 af Kristian Christensen