Jesu Kristi Fredsevangelium/Fredens Evangelium

De aramæiske og oldslaviske tekster, sammenlignet og udgivet af EDMOND SZEKELY. 

Oversat til engelsk af EDMOND SZEKELY og PURCELL WEAVER

Oversat fra engelsk af NILS  TØRSLEFF

Jesu Kristi Fredsevangelium

ved Disciplen Johannes

Og da kom mange syge og vanføre til Jesus og spurgte ham: »Hvis Du ved alt, da sig os, hvorfor vi lider af disse skrækkelige plager? Hvorfor er vi ikke raske som andre mennesker? Mester, helbred os, at vi også kan blive stærke og ikke behøver at forblive i vor elendighed. Vi ved, at Du formår at helbrede alle slags sygdomme. Fri os fra Satan og fra alle hans svære plager. Mester, hav medlidenhed med os.«

Og Jesus svarede: »Lykkelige er I, at I hungrer efter sandheden, thi jeg vil mætte Jer med visdommens brød. Lykkelige er I, at I banker på, thi jeg vil åbne livets dør for Jer. Lykkelige er I, at I vil afkaste Satans magt, thi jeg vil føre Jer ind i vor Moders engles rige, hvor Satans magt ikke kan trænge ind.«

Og de spurgte ham forbavset: »Hvem er vor Moder, og hvem er hendes engle? Og hvor er hendes rige?«

»Jeres Moder er i Jer og I i hende. Hun fødte Jer, hun giver Jer liv. Det var hende, som gav Jer Jert legeme, og til hende skal I en dag give det tilbage igen. Lykkelige bliver I, når I lærer hende og hendes rige at kende, og hvis I tager imod Jer Moders engle og holder hendes love. Sandelig, siger jeg Jer: Den, som gør dette, skal aldrig kende til sygdom. Thi vor Moders magt står over alt. Og den ødelægger Satan og hans rige og hersker over alle Jeres legemer og alt, hvad der er levende.

Blodet, som rinder i os, er født af vor jordiske Moders blod. Hendes blod falder fra skyerne, springer op fra jordens skød, pludrer i bjergenes kilder, flyder bredt i sletternes floder, slumrer i søerne, raser med vælde i de stormpiskede have.
Luften, som vi indånder, fødes af vor jordiske Moders ånde. Hendes ånde er himmelblå i himlenes højder, hviner i bjergenes toppe, hvisker i skovens blade, bølger over kornmarkerne, slumrer i de dybe dale, brænder hed i ørkenen.

Vore knoglers hårdhed er født af vor jordiske Moder, af klipperne og af stenene. De står blottede for himlene på bjergenes toppe, er som kæmper, der ligger sovende på bjergenes sider, som afgudsbilleder i ørkenen og er skjult i jordens dyb.

Vort køds blødhed er født af vor jordiske Moders kød, som farves gult og rødt i træernes frugter, og nærer os i markernes furer.
Vore indvolde er født af vor jordiske Moders indvolde og er skjult for vore øjne ligesom jordens usynlige dybder.

Vore øjnes lys, vore ørens hørelse, begge er født af vor jordiske Moders farver og lyde, der omgiver os, som havets bølger omgiver en fisk, den hvirvlende luft en fugl.

Sandelig, siger jeg Jer: Mennesket er søn af den jordiske Moder, og fra hende modtog mennesket hele sit legeme, ligesom det nyfødte barns legeme fødes af dets moders skød. Sandelig, siger jeg Jer: I er eet med den jordiske Moder. Hun er i Jer og I i hende. Af hende blev I født, i hende lever I, og til hende skal I vende tilbage. Hold derfor hendes love, thi ingen kan leve længe eller være lykkelig uden den, som ærer sin jordiske Moder og holder hendes love. Thi Jer ånde er hendes Ånde, Jert blod hendes blod, Jeres knogler hendes knogler, Jert kød hendes kød, Jeres indvolde hendes indvolde, Jeres øjne -og Jeres øren hendes øjne og hendes øren.

Sandelig, siger jeg Jer: Undlader I at overholde blot een af alle disse love og da beskadiger blot eet af alle Jert legemes lemmer, da skal I aldeles fortabes i Jeres plagsomme sygdom, og der skal være gråd og tænders gnidsel. Jeg siger Jer: Medmindre I følger Jeres Moders love, kan I ingenlunde undgå døden. Og den, som klynger sig til sin Moders love, til ham skal hans Moder også klynge sig. Hun skal helbrede alle hans onder, og han skal aldrig blive syg. Hun giver ham et langt liv og værner ham mod alle trængsler, mod ild, mod vand, mod bid af giftige slanger. Thi Jeres Moder fødte Jer og holder liv i Jer. Hun har givet Jer sit legeme, og ingen uden hun helbreder Jer. Lykkelig er den, som elsker sin Moder og ligger roligt i hendes skød. Thi Jeres Moder elsker Jer, selv når I vender Jer bort fra hende. Og hvor meget mere vil hun ikke elske Jer, hvis I vender Jer imod hende igen? Sandelig, siger jeg Jer: Meget stor er hendes kærlighed, større end det højeste bjerg, dybere end de dybeste have. Og de, som elsker deres Moder, dem svigter hun aldrig. Som hønen værner sine kyllinger, løvinden sine unger, moderen sit nyfødte barn, således værner den jordiske Moder menneskets søn mod al fare og alle onder.

Thi, sandelig, siger jeg Jer: Talløse sygdomme og farer venter menneskenes sønner. Beelzebub,*2) alle djævles fyrste, kilden til alt ondt ligger på lur i alle menneskesønners legeme. Han er døden, herskeren over al sygdom, og iført en tækkelig dragt frister og lokker han menneskesønnerne. Rigdomme lover han, og magt og pragtfulde paladser, og klæder af guld og sølv, og en mængde tjenere, alt dette. Han lover berømmelse og hæder, hor og vellyst, frådseri og vindrikken, udsvævende liv og dovenskab og uvirksomme dage. Han lokker enhver med det, som deres hu mest står til. Og den dag, da menneskebørnene allerede er blevet slaver af alle disse tomme og afskyelige ting, da bortriver han som betaling derfor alle de gaver fra menneskesønnerne, som den jordiske Moder gav dem så overdådigt. Han fratager dem deres ånde, deres blod, deres knogler, deres kød, deres indvolde, deres øjne og øren. Og menneskets ånde bliver kort og besværlig, fuld af pine og ilde lugt, lig urene dyrs ånde. Og hans blod bliver tykt og ildelugtende ligesom sumpenes vand; det klumper og mørkner ligesom dødens nat. Og hans knogler bliver hårde og knudrede; de fortæres indvendig og bryder sammen som en sten, der falder ned på en klippe. Og hans kød bliver fedt og vandfyldt; det rådner og bliver fordærvet, med sår og bylder, som er en afskyelighed. Og hans indvolde bliver fulde af modbydeligt skarn, af langsomt flydende strømme af forrådnelse, og mængder af vederstyggelige orme har deres bolig der. Og hans øjne bliver svage, indtil mørk nat indhyller dem, og hans øren bliver tilstoppede, lig gravens stilhed. Og sidst af alt skal det vildfarende menneske miste livet. Thi han holdt ikke sin Moders love og føjede synd til synd. Derfor skal han fratages alle den jordiske Moders gaver: ånde, blod, knogler, kød, indvolde, øjne og øren – og efter alt andet livet, hvormed den jordiske Moder kronede hans legeme.

Men hvis det vildfarende menneske angrer sine synder og gør dem ugjorte og vender tilbage til sin jordiske Moder, og hvis han holder sin jordiske Moders love og befrier sig fra Satans klør, idet han modstår hans fristelser, da modtager den jordiske Moder atter sin vildfarne søn med kærlighed og sender ham sine engle, at de kan tjene ham. Sandelig, siger jeg Jer: Når mennesket modstår Satan, som bor i ham, og ikke gør hans vilje, da findes Moderens engle dér i den samme time, at de kan tjene ham med hele deres kraft og fuldstændig udfri ham af Satans magt.

Thi ingen kan tjene to herrer. Thi enten tjener han Beelzebub og hans djævle, eller han tjener vor jordiske Moder og hendes engle. Enten tjener han døden, eller han tjener livet. Sandelig, siger jeg Jer: Lykkelige er de, som holder livets love og ikke vandrer på dødens stier. Thi i dem bliver livets kræfter stærke, og de undgår dødens pinsler.«

Og alle omkring ham lyttede til hans ord med forbavselse, thi hans ord havde magt, og han lærte helt anderledes end præsterne og de skriftkloge.

Solnedgang

Og skønt solen var gået ned nu, gik de ikke til deres hjem. De sad omkring Jesus og spurgte ham: »Mester, hvilke er disse livets love? Bliv en stund længere hos os og belær os. Vi ville så gerne lytte til Din lære, at vi kan blive helbredt og blive retfærdige.«

Og Jesus selv satte sig ned i deres midte og sagde: »Sandelig, siger jeg Jer: Ingen kan blive lykkelig, medmindre han holder loven.«

Og de andre svarede: »Vi holder alle Moses’, vor lovgivers, love, således som de er skrevet i de hellige skrifter.«
Og Jesus svarede: »Søg ikke loven i Jeres skrifter, thi loven er liv, medens skriften er død. Sandelig, siger jeg Jer: Moses modtog ikke sine love fra Gud i skrift, men gennem det levende ord. Loven er levende ord fra den levende Gud til levende profeter for levende mennesker. I alt, hvad der er liv, er loven skreven. I finder den i græsset, i træet, i floden, i bjerget, i himlens fugle, i havets fisk, men søg den allermest i Jer selv. Thi, sandelig, siger jeg Jer: Alle levende ting er nærmere ved Gud end skriften, der er uden liv. Gud skabte livet og alle levende væsener således, at de ved det evigt levende ord kunne lære mennesket den sande Guds love. Gud skrev ikke lovene i bøgernes blade, men i Jeres hjerte og i Jer ånd. De er i Jer ånde, Jert blod, Jeres knogler, i Jert kød, Jeres indvolde, Jeres øjne, Jeres øren og i hver lille del af Jert legeme. De er til stede i luften, i vandet, i jorden, i planterne, i solstrålerne, i dybderne og i højderne. De taler alle til Jer, at I kan forstå den levende Guds sprog og vilje. Men I lukker Jeres øjne, så at I ikke ser, og Jeres øren, at I ikke hører. Jeg siger Jer i sandhed, at skriften er menneskets værk, men livet og alle dets skarer er vor Guds værk. Hvorfor lytter 1 ikke til Guds ord, som er skrevet i det, han har skabt? Og hvorfor studerer I de døde skrifter, som er gjort af menneskehænder?«

»Hvorledes kan vi læse Guds love andre steder end i skrifterne? Hvor er de skrevne? Læs dem for os derfra, hvor Du ser dem, thi vi kender intet andet end skrifterne, som vi har arvet efter vore for- fædre. Fortæl os de love, som Du taler om, at vi ved at høre dem kan blive helbredt og retfærdiggjord
Jesus sagde: »I forstår ikke livets ord, fordi I er i døden. Mørke formørker Jeres øjne, og Jeres øren er tilstoppede af døvhed. Thi jeg siger Jer: Det gavner Jer slet ikke, at I fordyber Jer i døde skrifter, hvis I ved Jeres gerninger fornægter ham, som har givet Jer skrifterne. Sandelig, siger jeg Jer: Gud og hans love er ikke i det, som I gør. De er ikke i frådseri og vindrikning, hverken i tøjiesløst liv eller i vellystighed, eller i stræben efter rigdomme eller i had mod Jeres fjender. Thi alle disse ting er fjernt fra den sande Gud og hans engle. Men alle disse ting kommer fra mørkets rige og fra herskeren over alt ondt. Og alle disse ting bærer I inde i Jer selv, og derfor trænger Guds ord og Guds magt ikke ind i Jer, fordi al slags ondskab og al slags vederstyggelighed har hjemme i Jert legeme og i Jer ånd. Hvis I vil, at den levende Guds ord og hans kraft skal komme ind i Jer, da foruren ikke Jert legeme og Jer ånd, thi legemet er åndens tempel, og ånden er Guds tempel. Rens derfor templet, at templets herre kan bo deri og indtage en plads, der er ham værdig.
Og under Guds himmels hvælving skal I trække Jer tilbage fra alt, hvad der kommer fra Satan og frister Jert legeme og Jer ånd.

Forny Jer og fast. Thi, sandelig, siger jeg Jer, at Satan og hans plager kun kan jages ud ved faste og bøn. Gå for Jer selv og fast alene, og vis ikke Jeres fasten til noget menneske. Den levende Gud skal se den, og stor skal Jer belønning blive. Og fast, indtil Beelzebub og alle hans djævle farer ud afJer, og alle vor jordiske Moders engle kommer og tjener Jer. Thi, sandelig, siger jeg Jer: Hvis ikke I faster, skal I aldrig blive befriet fra Satans magt og fra alle sygdomme, der kommer fra Satan. Fast og bed inderligt, medens I søger den levende Guds kraft til at helbrede Jer. Medens I faster, skal I undgå menneskene og søge vor jordiske Moders engle; thi den, der søger, skal finde.

Søg den friske luft i skoven og på markerne, og dér i deres midte skal I finde luftens engel. Tag Jeres sko og klæder af og lad luftens engel omfavne hele Jert legeme. Ånd dernæst længe og dybt, at luftens engel kan bringes ind i Jer. Sandelig, siger jeg Jer: Luftens engel skal uddrive af Jert legeme alle urenheder, som tilsølede det udvendig og indvendig. Og således skal alle ildelugtende og urene ting stige ud af Jer, ligesom ildens røg snor sig opad og forsvinder i luftens hav. Thi, sandelig, siger jeg Jer: Hellig er luftens engel, som renser alt, hvad der er urent og giver alle ildelugtende ting en sød duft. Ingen kan komme for Guds åsyn, hvis ikke luftens engel lader ham komme forbi. Sandelig, alt må fødes igen ved luft og ved sandhed, thi Jert legeme indånder den jordiske Moders luft, og Jer ånd indånder den himmelske Faders sandhed.

Efter luftens engel skal I søge vandets engel. Tag Jeres sko og klæder af og lad vandets engel omfavne hele Jert legeme. Kast Jer helt i hans omsluttende arme, og lige så ofte I bevæger luften med Jer ånde, lige så ofte skal I bevæge vandet med Jert legeme. Sandelig, siger jeg Jer: Hellig er vandets engel, som renser alt, hvad der er urent og giver alle ildelugtende ting en sød duft. Ingen kan komme for Guds åsyn, hvis ikke vandets engel lader ham komme forbi. I sandhed: Alt må fødes igen ved vand og ved sandhed, thi Jert legeme bader sig i det jordiske livs flod, og Jer ånd bader sig  det evige livs flod. Thi I modtager Jert blod fra vor jordiske Moder og sandheden fra vor himmelske Fader.

Tro ikke, at det er tilstrækkeligt, at vandets engel blot omfavner Jer udvendig. Sandelig, siger jeg Jer: Urenheden indvendig er langt større end urenheden udvendig. Og den, som renser sig udvendig, men indvendig forbliver uren, er lig grave, som udvendig er smukt malede, men indvendig er fulde af alle slags frygtelige urenheder og afskyeligheder. Derfor siger jeg Jer sandelig: Lad vandets engel døbe Jer indvendig også, at I kan blive fri for alle Jeres tidligere synder, og at I ligeledes indvendig kan blive så rene som flodens skum, når det skinner i sollyset.

Søg derfor et stort græskar, der vokser langs med jorden, med en stængel så lang som en mand. Tag dets indvolde ud og fyld det med vand fra floden, som solen har opvarmet. Hæng det på grenen af et træ og knæl ned på jorden for vandets engel og før enden af græskarrets stængel ind i Jer bag, så at vandet kan flyde gennem alle Jeres indvolde. Derefter skal I vedblive at knæle på jorden for vandets engel og bede til den levende Gud, at han vil tilgive Jer alle Jeres tidligere synder, og bede vandets engel om, at han vil befri Jert legeme for enhver urenhed og sygdom. Lad så vandet løbe ud af Jert legeme, at det kan føre alle Satans urene og ildelugtende ting bort fra det. Og I skal se med Jeres øjne og lugte med Jeres næse alle de vederstyggeligheder og urenheder, som tilsølede Jert legemes tempel, ja, selv alle de synder, som boede i Jert legeme og martrerede Jer med al slags pine. Sandelig, siger jeg Jer: Dåb med vand befrier Jer fra alle disse. Forny Jer dåb med vand hver dag, medens I faster, indtil den dag, da I ser, at vandet, som flyder ud af Jer, er så rent som flodens skum. Dernæst skal I overgive Jert legeme til den rindende flod, og dér, i vandets engels arme, skal I takke den levende Gud for, at han befriede Jer fra Jeres synder. Og denne hellige dåb ved vandets engel er: Genfødelse til det nye liv. Thi Jeres øjne skal herefter se, og Jeres øren skal høre. Synd derfor ikke mere efter Jeres dåb, at luftens og vandets engle evigt kan have bolig i Jer og altid tjene Jer.

Og hvis der bagefter bliver noget tilbage i Jer af jeres tidligere synder og urenheder, da søg sollysets engel. Tag Jeres sko og klæder af og lad sollysets engel omfavne hele Jert legeme. Ånd dernæst længe og dybt, at sollysets engel kan bringes ind i Jer. Og sollysets engel skal uddrive af Jer krop alle ildelugtende og urene ting, som tilsølede det udvendig og indvendig. Og alt urent og ildelugtende skal forlade Jer, ligesom nattens mørke svinder for glansen af den opgående sol. Thi, sandelig, siger jeg Jer: Hellig er sollysets engel, som uddriver alle urenheder og giver alle ildelugtende ting en sød duft. Ingen kan komme for Guds åsyn, hvis ikke sollysets engel lader ham komme forbi. Sandelig: Alt må fødes igen af sol og af sandhed, thi Jert legeme bader sig i den jordiske Moders sollys, og Jer ånd bader sig i sandhedens sollys fra den himmelske Fader.

Luftens og vandets og sollysets engle er brødre. De blev givet til mennesket, for at de kunne tjene ham, således at han altid kunne gå fra den ene til den anden.

Hellig er ligeledes deres omfavnelse. De er uadskillelige børn af den jordiske Moder, så adskil ikke dem, som jord og himmel har gjort til een. Lad disse tre broderengie omfavne Jer hver dag, og lad dem forblive i Jer under hele Jer faste. Thi, sandelig, siger jeg Jer: Djævlenes magt, alle synder og urenheder skal hastigt forlade det legeme, som er omfavnet af disse tre engle. Som tyve flygter fra et forladt hus ved husherrens komme, een gennem døren, een gennem vinduet og den tredie gennem taget, alt efter hvor de findes og kan komme bort, således skal alle ondskabens djævle, alle tidligere synder flygte fra Jeres legemer, og ligeledes alle urenheder og sygdomme, som forurenede Jeres legemers tempel. Når den jordiske Moders engle kommer ind i Jeres legemer på en sådan måde, at templets herrer igen tager det i besiddelse, da skal alle ilde lugte hastigt forsvinde gennem Jer ånde og Jer hud, fordærvet vand gennem Jer mund og Jer hud, gennem Jer bag og Jeres skamdele. Og alle disse ting skal I se med Jeres øjne og lugte med Jer næse og berøre med Jeres hænder. Og når alle synder og urenheder har forladt Jert legeme, da skal Jert blod blive så rent som vor jordiske Moders blod og som flodens skum, når det skinner i sollyset. Og Jer ånde skal blive så ren som duftende blomsters ånde, og Jert kød så rent som kødet i frugter, der rødmer på træernes blade; Jeres øjnes lys så klart og strålende som solensglans, når den skinner påden blå himmel. Og nu skal den jordiske Moders engle tjene Jer. Og Jer ånde, Jert blod, Jert kød skal blive eet med den jordiske Moders ånde, blod og kød, så at Jer ånd også kan blive eet med Jer himmelske Faders ånd. Thi, sandelig: Ingen kan nå den himmelske Fader, medmindre det sker gennem den jordiske Moder, ligesom intet nyfødt barn kan forstå sin faders undervisning, før dets moder har diet det, badet det, plejet det, lagt det til hvile og optugtet det. Medens barnet endnu er lille, er dets plads hos moderen, og det må adlyde sin moder. Når barnet er vokset op, sætter faderen det til at arbejde ved sin side i marken, og barnet kommer kun tilbage til moderen, når det er tid at spise middagsmåltid og nadver. Og nu underviser dets fader det, at det kan blive dygtigt til faderens arbejde. Og når faderen ser, at hans søn forstår hans undervisning og gør arbejdet godt, giver han ham alle sine ejendomme, at de kan tilhøre hans elskede søn, og for at hans søn kan fortsætte sin faders arbejde.

Sandelig, siger jeg Jer: Lykkelig er den søn, som tager imod sin moders råd og følger dem. Og hundrede gange lykkeligere er den søn, som også tager imod sin faders råd og retter sig efter dem, thi det blev sagt Jer: »Ær Din fader og Din moder, at Dine dage kan blive lange på denne jord.« Men jeg siger Jer, menneskesønner:
Ær Jer jordiske Moder og hold alle hendes love, at Jeres dage kan blive lange på denne jord, og ær Jer himmelske Fader, at evigt liv kan blive Jert i himlene. Thi den himmelske Fader er hundrede gange større end alle fædre ved sæd og ved blod, og større er den himmelske Moder end alle de, der er mødre ved deres legeme. Og kærere er menneskets søn i sin himmelske Faders og sin jordiske Moders øjne, end børn er det i deres øjne, som er deres fædre ved sæd og ved blod og deres mødre af legemet. Og visere er Jer himmelske Faders og Jer jordiske Moders ord og love end ordene og vil jen hos alle fædre ved sæd og ved blod og hos alle mødre af legemet. Og af mere værd er også arven fra Jer himmelske Fader og Jer jordiske Moder, det jordiske og himmelske livs evige rige end arven fra Jeres fædre ved sæd og ved blod og fra Jeres mødre af legemet.

Og Jeres sande brødre er alle de, som gør Jer himmelske Faders og Jer jordiske Moders vilje, og ikke Jeres brødre af blodet. Sandelig, siger jeg Jer, at de, der er Jeres sande brødre efter den himmelske Faders og den jordiske Moders vilje, vil elske Jer tusinde gange mere end Jeres brødre af blodet. Thi siden Kains og Abels dage, da brødre af blodet overskred Guds vilje, er der ikke noget sandt broderskab af blodet. Og brødre gør mod brødre som fremmede gør mod hverandre. Derfor siger jeg Jer: Elsk Jeres sande brødre efter Guds vilje tusinde gange mere end Jeres brødre af blodet.

»Thi Jer himmelske Fader er kærlighed.«
»Thi Jer jordiske Moder er kærlighed.«
»Thi menneskets søn er kærlighed.«

Det er ved kærlighed, at den himmelske Fader og den jordiske Moder og menneskets søn bliver eet. Thi menneskets ånd blev skabt af den himmelske Faders ånd, og hans legeme af den jordiske Moders legeme. Bliv derfor fuldkomne, ligesom Jer himmelske Faders ånd og Jer jordiske Moders legeme er fuldkomne. Elsk derfor Jer himmelske Fader, som han elsker Jer ånd. Og elsk Jer jordiske Moder, som hun elsker Jert legeme. Og elsk Jeres sande brødre, som Jer himmelske Fader og Jer jordiske Moder elsker dem. Og daskal Jer himmelske Fader give Jer sin hellige ånd, og Jer jordiske Moder skal give Jer sit hellige legeme. Og da skal menneskets sønner som sande brødre give hinanden kærlighed, den kærlighed, de modtog fra deres himmelske Fader og fra deres jordiske Moder; og de skal alle blive trøstere for hinanden. Og da skal Jer himmelske Fader give Jer sin hellige ånd, og Jer jordiske Moder skal give Jer sit hellige legeme. Og da skal menneskets sønner som sande brødre give hinanden kærlighed, den kærlighed, de modtog fra deres himmelske Fader og fra deres jordiske Moder; og de skal alle blive trøstere for hinanden. Og da skal al ondskab og al sorg forsvinde fra jorden, og der skal være kærlighed og glæde på jord. Og da skal jorden være lig himlene, og Guds Rige skal komme. Og da skal menneskesønnen komme i al sin herlighed for at arve Guds Rige. Og da skal menneskets sønner dele deres guddommelige arv: Guds Rige. Thi menneskets sønner lever i den himmelske Fader og i den jordiske Moder, og den himmelske Fader og den jordiske Moder lever i dem. Og daskal med Guds Rigetidernes ende komme. Thi den himmelske Faders kærlighed giver alle evigt liv i Guds Rige. Thi kærligheden er evig. Kærligheden er stærkere end døden.
Om jeg end taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, da er jeg klingende messing eller et klirrende cymbal.*3) Om jeg end fortæller alt, hvad der skal komme, og kender alle hemmeligheder og al visdom, og om jeg end har tro så stærk som stormen, der løfter bjergene fra deres leje, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg end bortskænker alt mit gods for at føde de fattige og giver al min ild, som jeg modtog af min Fader, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærlighed er tålmodig, kærlighed er venlig. Kærlighed er ikke misundelig, gør intet ondt, kender ikke til hovmod, er ikke hård eller egenkærlig, kan ikke tænke sig at gøre fortræd, glæder sig ikke ved uretfærdighed, men er lykkelig ved retfærdighed. Kærlighed forsvarer alt, kærlighed tror alt, kærlighed håber alt, kærlighed bærer alt, bliver aldrig træt. Men al tungetale skal ophøre, og kundskab skal forsvinde. Thi vi har sandhed til dels, og vildfarelse til dels, men når fuldkommenheden er kommet i hele sin fylde, da skal det, som kun er en del, udslettes. I barndommen talte mennesket som et barn, forstod som et barn, tænkte som et barn; men da han blev voksen, lagde han alle barnlige ting til side. Thi nu ser vi gennem et spejl og gennem dunkel tale. Nu har vi viden til dels, men når vi er kommet for Guds åsyn, skal vi ikke vide til dels, men lige som vi har lært det af Ham. Og tilbage bliver nu disse tre: Tro og håb og kærlighed; men størst af disse er kærligheden.*4)
Og nu taler jeg til Jer i den levende Guds levende tungemål, gennem vor himmelske Faders hellige ånd. Der er endnu ingen iblandt Jer, som til- fulde kan forstå alt det, jeg siger. Han, som udlægger skrifterne for Jer, taler til Jer i døde mænds døde sprog, gennem sit syge og dødelige legeme. Ham kan derfor alle mennesker forstå, thi alle mennesker er syge, og alle er i døden. Ingen ser livets lys. Blind mand leder blinde på synders, sygdommes og lidelsers mørke stier; og til sidst falder de alle i dødens afgrund.

Jeg er sendt Jer af Faderen, at jeg kan lade livets lys skinne foran Jer. Lyset oplyser både sig selv og mørket, men mørket kender kun sig selv og kender ikke lyset. Jeg har endnu mange ting at sige til Jer, men I kan ikke tåle dem endnu. Thi Jeres øjne er vant til mørket, og det fulde lys fra den himmelske Fader ville gøre Jer blinde. Derfor kan I endnu ikke forstå det, jeg siger til Jer om den himmelske Fader, som sendte mig til Jer. Følg derfor først kun Jer jordiske Moders love, som jeg har fortalt Jer om. Og når hendes engle har renset og fornyet Jeres legemer og styrket Jeres øjne, da vil I kunne udholde lyset fra vor himmelske Fader. Når I kan stirre på middagssolens glans med ufravendte øjne, da kan I skue mod det blændende lys fra vor himmelske Fader, der er tusinde gange stærkere end tusinde soles glans. Men hvorledes skulle I kunne skue mod det blændende lys fra vor himmelske Fader, når I end ikke kan udholde skæret fra den skinnende sol? Tro mig, solen er som flammen på en kærte ved siden af sandhedens sol hos den himmelske Fader. Hav derfor blot tro og håb og kærlighed. Sandelig, siger jeg Jer: I skal ikke mangle Jeres belønning. Hvis I tror på mine ord, da tror I på ham, som sendte mig, ham, som er Herre over alting, og ved hvem alle ting er mulige. Thi hvad der er umuligt blandt mennesker, er alt sammen muligt hos Gud. Hvis I tror på den jordiske Moders engle og holder hendes love, skal Jer tro holde Jer oppe, og I skal aldrig kende til sygdom. Hav altså håb i kærligheden til Jer himmelske Fader, thi den, som forlader sig på ham, skal aldrig blive skuffet, og han skal heller ikke nogensinde se døden.

Elsk hverandre, thi Gud er kærlighed, og derved skal hans engle vide, at I går på hans stier. Og da skal alle englene komme for Jert åsyn og tjene Jer. Og Satan med alle synder, sygdomme og urenheder skal forsvinde fra Jert legeme. Gå, fly Jeres synder; vær angergivne; døb Jer, at I må fødes igen og ikke synde mere.«

Jesus forlader dem

Da rejste Jesus sig. Men alle de andre blev siddende, thi enhver følte kraften i hans ord. Og da kom fuldmånen til syne mellem de adskilte skyer og omsluttede Jesus med sin glans. Og gnister fløj op fra hans hår, og han stod iblandt dem i månelyset, som om han svævede i luften. Og ingen bevægede sig, ej heller hørte man nogen tale. Og ingen vidste, hvor lang tid der var gået, for tiden stod stille.

Da rakte Jesus sine hænder ud imod dem og sagde: »Fred være med Jer.« Og derpå gik han bort som et vindpust, der bevæger træernes løv.

Og endnu lang tid sad flokken stille, og så vågnede de i tavsheden, den ene efter den anden, ligesom af en lang drøm. Men ingen ville gå, som om ordene fra ham, der havde forladt dem, stadig lød i deres øren. Og de sad, som om de lyttede til en underfuld musik.

Men til sidst sagde een ligesom lidt frygtsomt: »Hvor det er godt at være her.« En anden: »Gid denne nat ville vare evigt.« Og andre: »Om han dog kunne være hos os altid.« »I sandhed, han er Guds sendebud, for han gav os håb i vore hjerter.« Og ingen ønskede at gå hjem, men sagde: »Jeg går ikke hjem, hvor alt er mørkt og glædesløst. Hvorfor skulle vi gå hjem, hvor ingen elsker os?«

Og de talte på denne måde, thi de var næsten alle fattige, lamme, blinde, lemlæstede, tiggere, hjemløse, foragtede i deres elendighed og blev kun tålt af medlidenhed i de huse, hvor de fandt nogle få dages tilflugt. Selv visse, som havde både hjem og familie, sagde: »Vi vil også blive hos Dig.« Thi enhver følte, at ordene fra ham, der var gået, bandt den lille flok med usynlige tråde. Og alle følte, at de var født påny. De så foran sig en strålende verden, selv når månen var skjult i skyerne. Og i alles hjerter blomstrede underfulde blomster af vidunderlig skønhed, glædens blomster.

En ny Dag

Og da de klare solstråler viste sig over jordens rand, følte de alle, at det var solen fra Guds kom mende Rige. Og med glade ansigter gik de frem for at møde Guds engle.

Og mange urene og syge fulgte Jesu ord og søgte bredderne ved de rislende strømme. De tog deres sko og klæder af, de fastede, og de overgav deres legemer til luftens, vandets og solskinnets engle. Og den jordiske Moders engle omfavnede dem, idet de tog deres legemer i besiddelse både indvendig og udvendig. Og alle så de, hvorledes alle sygdomme, synder og urenheder i hast forlod dem.

Og nogles ånde blev lige så stinkende som den, der bliver sluppet løs fra indvoldene, og nogle havde stor afgang af spyt, og ildelugtende og urent opkast foer ud af deres indre. Alle disse urenheder flød ud af deres munde. Hos nogle gennem næsen, hos andre gennem øjnene og ørerne. Og mange havde en usund og afskyelig sved, der kom fra hele deres legeme, over hele deres hud. Og på mange lemmer brød store, hede bylder frem, hvorfra der kom urenheder ud med en dårlig lugt, og urin flød i overmål fra deres legeme; og hos mange var deres urin næsten udtørret og blev tyk som biers honning. Andres var næsten rød eller sort og næsten så hård som flodsand. Og mange udstødte stinkende fjærter fra deres indvolde, lig djævles ånde. Og deres stank blev så stor, at ingen kunne udholde den.

Og da de døbte sig, kom vandets engel ind i deres legemer, og ud fra dem flød alle afskyelighederne og urenhederne fra deres tidligere synder, og lig en faldende bjergstrøm foer en mængde hårde og bløde ekskrementer ud af deres legemer. Og jordbunden, hvor deres vand flød, blev fordærvet, og så stor blev stanken, at ingen kunne blive der. Og djævlene forlod deres indvolde i form af mængder af orme, som vred sig i slimet fra deres indre urenheder. Og de vred sig i afmægtigt raseri, efter at vandets engel havde kastet dem ud af menneskesønnernes indvolde. Og da dalede solskinnets engel med hele sin kraft ned over dem, og de omkom der i deres fortvivlede vridninger, trådt under fode af solskinnets engel. Og alle skælvede af rædsel, da de så på alle Satans afskyeligheder, som englene havde frelst dem fra. Og de takkede Gud, som havde sendt sine engle for at befri dem.
Og der var nogle, der var plaget af store smerter, som ikke ville forlade dem; og da de ikke vidste, hvad de skulle gøre, besluttede de at sende een af dem til Jesus, thi de ønskede meget, at han skulle være hos dem.

Jesus opsøges

Og da to var gået for at opsøge Jesus, så de ham komme imod sig ved flodens bred. Og deres hjerter blev opfyldt af håb og glæde, da de hørte hans hilsen: »Fred være med Jer.« Og mange var de spørgsmål, som de ønskede at stille ham, men i deres bestyrtelse kunne de ikke begynde, thi intet kunne de komme i tanker om. Da sagde Jesus til dem: »Jeg kommer, fordi I trænger til mig.« Og een råbte: »Herre, det gør vi i sandhed, kom og befri os for vore plager.«

Lignelsen om den fortabte søn

Og Jesus talte til dem i lignelser: »I er lig den fortabte søn, som i mange år spiste og drak og tilbragte sine dage i svir og vellystighed med sine venner. Og hver uge pådrog han sig uden sin faders vidende ny gæld og forødte alt på få dage. Og ågerkarlene udlånte altid til ham, fordi hans fader besad store rigdomme og altid tålmodigt betalte sin søns gæld. Og forgæves formanede han med gode ord sin søn, thi han lyttede aldrig til sin faders formaninger, når denne forgæves bønfaldt ham om at opgive sit frådseri, som ingen ende tog, og om at gå til sine agre for at overvåge karlenes arbejde. Og sønnen lovede ham hver gang alt, hvis han ville betale hans gamle gæld, men den næste dag begyndte han igen. Og i mere end syv år fortsatte han sit tøjlesløse liv. Men til sidst tabte hans fader tålmodigheden og betalte ikke mere sin søns gæld til ågerkarlene. »Hvis jeg vedbliver at betale altid,« sagde han, »vil der ingen ende blive på min søns synder.« Da tog ågerkarlene, som følte sig bedragne, i deres vrede sønnen og satte ham til slaveri, for at han ved sit daglige slid kunne tilbagebetale dem de penge, han havde lånt. Og da ophørte al æden og drikken og de daglige udskejelser. Fra morgen til aften vandede han markerne i sit ansigts sved, og alle hans lemmer smertede ved det uvante arbejde. Og han levede af tørt brød, og havde intet uden sine tårer at væde det med. Og tre dage efter led han så meget ved heden og af udmattelse, at han sagde til sin herre: »Jeg kan ikke arbejde mere, for det gør ondt i alle mine lemmer. Hvor længe vil Du pine mig?« »Indtil den dag, da Du ved Dine hænders arbejde betaler mig al Din gæld, og når syv år er gået, vil Du blive fri.« Og den fortvivlede søn svarede grædende: »Men jeg kan ikke holde ud så meget som syv dage. Hav medlidenhed med mig, for alle mine lemmer brænder og smerter.« Og den onde kreditor råbte: »Hæng Du blot i med arbejdet. Når Du i syv år kunne tilbringe Dine dage og Dine nætter i vellystighed, må Du nu arbejde i syv år. Jeg vil ikke tilgive Dig, før Du har tilbagebetalt al Din gæld til den sidste drachme.« Og sønnen gik med lemmer, der martredes af smerte, fortvivlet tilbage til markerne for at fortsætte sit arbejde. Og da den syvende dag var kommet – Sabbatsdagen – på hvilken ingen mand arbejder i marken, kunne han næppe stå på sine fødder for træthed og smerter. Da samlede sønnen resterne af sine kræfter og vaklede til sin faders hus. Og han kastede sig ned for sin faders fødder og sagde: »Fader, tro mig for sidste gang, og tilgiv mig alle mine misgerninger imod Dig. Jeg sværger Dig, at jeg aldrig mere vil leve tøjlesløst, og at jeg vil være Din lydige søn i eet og alt. Udfri mig af min undertrykkers kløer. Fader, se på mig og på mine syge lemmer, og forhærd ikke Dit hjerte.« Da fyldtes hans faders øjne med tårer, og han tog sønnen i sine arme og sagde: »Lad os glæde os, for i dag er givet mig en stor glæde derved, at jeg har genfundet min elskede søn, som var fortabt.« Og han klædte ham med sine kosteligste klæder, og hele dagen var de lystige og glade. Og den næste dags morgen gav han sin søn en sæk med sølvpenge, at han kunne betale sine kreditorer alt det, han skyldte dem. Og da hans søn kom tilbage, sagde han til ham: »Min søn, kan Du se, at det er let igennem letsindigt liv at pådrage sig syv års gæld, men betalingen af gælden koster syv års tungt arbejde.« »Fader, det er i sandhed hårdt at betale den, om det så blot gælder syv dage.« Og hans Fader formanede ham, idet han sagde: »For denne ene gangs skyld har Du fået lov til at betale Din gæld på syv dage i stedet for syv år, resten er eftergivet Dig. Men tag Dig i vare, at Du ikke i fremtiden pådrager Dig mere gæld. Thi, sandelig, siger jeg Dig, at ingen uden Din Fader eftergiver Dig Din gæld, og det kun, fordi Du er hans søn. Thi hos enhver anden havde Du måttet arbejde hårdt i syv år, som det er befalet i vore love.«

»Min fader! Jeg vil herefter være Din hengivne og lydige søn, og jeg vil aldrig nogensinde mere stifte gæld, thi jeg ved, at betalingen af den er hård.«

Og han gik til sin faders mark og overvågede hver dag det arbejde, som hans faders karle udførte. Og han lod aldrig sine karle slide hårdt, thi han huskede sit eget tunge arbejde. Og årene gik, og hans faders ejendom voksede stadig mere og mere under hans hænder, thi hans faders velsignelse hvilede over hans arbejde. Og langsomt tilbagegav han tifold sin fader alt det, som han havde forødt i de syv år. Og da hans fader så, at sønnen handlede vel med hans tjenere og alle hans ejendomme, sagde han til ham: »Min søn, jeg ser, at mine ejendomme er i gode hænder. Jeg giver Dig alt mit kvæg, mit hus, mine jorder og mine skatte. Lad alt dette være Din arv, vedbliv at forøge det, at jeg kan have glæde af Dig.« Og da sønnen havde modtaget sin arv af faderen, eftergav han alle de skyldnere deres gæld, som ikke kunne betale, thi han glemte ikke, at hans gæld også var blevet ham eftergivet, da han ikke kunne betale den. Og Gud velsignede ham med et langt liv, med mange børn og med store rigdomme, fordi han var venlig mod alle sine tjenere og mod alt sit kvæg.«*5)

Jesus forklarer lignelsen

Da vendte Jesus sig mod de syge mennesker og sagde: »Jeg taler til Jer i lignelser, for at I bedre skal kunne forstå Guds ord. De syv års spisen og drikken og sviren er de tidligere synder. Den onde kreditor er Satan. Gælden er sygdommene. Det tunge arbejde er smerterne. Den fortabte søn, det er Jer selv. Betalingen af gælden er uddrivelsen af djævle og sygdomme fra Jert indre og helbredelsen af Jert legeme. Sækken med sølvpengene, som han modtog af faderen, er englenes befriende magt. Faderen er Gud. Faderens ejendomme er jorden og himlen. Faderens tjenere er englene. Faderens mark er verden, som forandres til det himmelske Rige, hvis menneskene arbejder derpå sammen med den himmelske Faders engle. Thi jeg siger Jer: Det er bedre, at sønnen skulle adlyde sin fader og holde opsyn med faderens karle i marken, end at han skulle blive skyldner til den onde kreditor og slide og svede i trældom for at kunne betale al sin gæld. På samme måde er det bedre, hvis menneskene også adlyder deres himmelske Faders love og arbejder sammen med hans engle på hans Rige, end at de skulle blive skyldnere til Satan, herskeren over døden, over alle synder og alle sygdomme, eller at de skulle lide med smerte og sved, indtil de har tilbagebetalt alle deres synder. Sandelig, siger jeg Jer: Mange og store er Jeres synder. I mange år har I givet efter for Satans tillokkelser. I har været grådige, har drukket og horet, og Jeres tidligere gæld er blevet mangedoblet. Og nu må I tilbagebetale den, og betalingen er vanskelig og hård. Vær derfor ikke utålmodige allerede efter den tredie dag, ligesom den fortabte søn, men vent tålmodigt på den syvende dag, som er helliggjort af Gud. Og gå da med ydmygt og lydigt hjerte for Jer himmelske Faders åsyn, at han kan tilgive Jer Jeres synder og eftergive Jer al Jeres tidligere gæld. Sandelig, siger jeg Jer: Jer himmelske Fader elsker Jer uendeligt, thi han tillader også Jer at betale syv års gæld på syv dage. De, som skylder for syv års synder og sygdomme, men betaler hæderligt og vedbliver dermed indtil den syvende dag, dem skal vor himmelske Fader eftergive alle de syv års gæld.«

»Hvis vi synder i syv gange syv år?« spurgte en syg mand, som led frygteligt.
»Endog i det tilfælde eftergiver den himmelske Fader Dig Din gæld på syv gange syv dage.

Lykkelige er de, som bliver ved til det sidste, thi Satans djævle skriver alle vore onde gerninger ind i en bog, i vort legemes og vor ånds bog. Sandelig, siger jeg Jer: Der er ikke een syndig gerning, som ikke er indskrevet, lige fra verdens begyndelse, før vor himmelske Fader. Thi I kan unddrage Jer kongernes love, men Jer Guds love, dem kan ingen mennesker flygte fra. Og når I kommer for Guds åsyn, vidner Satans djævle imod Jer med Jeres gerninger, og Gud ser Jeres synder indskrevet i Jert legemes og Jer ånds bog og bedrøves i sit hjerte. Men hvis I angrer Jeres synder og ved faste og bøn søger Guds engle, da vil Guds engle for hver dag, I vedbliver at faste og bede, udslette eet års onde gerninger i Jert legemes og Jer ånds bog. Og når den sidste side er udslettet og renset for alle Jeres synder, står I for Guds åsyn, og Gud glæder sig i sit hjerte og glemmer alle Jeres synder. Han udfrier Jer af Satans kløer og af lidelse. Han tager Jer ind i sit hus og befaler, at alle hans tjenere, alle hans engle, skal tjene Jer. Et langt liv giver han Jer, og I skal aldrig kende til sygdom. Og hvis I fremdeles i stedet for at synde tilbringer Jeres dage med at gøre gode gerninger, da skal Guds engle indskrive alle Jeres gode gerninger i Jert legemes og Jer ånds bog. Sandelig, siger jeg Jer: Ingen god gerning forbliver uskreven for Gud, end ikke fra verdens begyndelse. Når det gælder Jeres konger og statholdere, kan I vente forgæves på Jeres belønning, men aldrig savner Jeres gode gerninger deres belønning fra Gud.

Og når I kommer for Guds åsyn, vil hans engle vidne for Jer om Jeres gode gerninger. Og Gud ser Jeres gode gerninger skrevet i Jeres legemer og i Jeres ånd og glæder sig i sit hjerte. Han velsigner Jert legeme og Jer ånd og alle Jeres gerninger og giver Jer sit jordiske og himmelske Rige i arv, at I kan have evigt liv i det. Lykkelig er den, som kan komme ind i Guds Rige, thi han skal aldrig se døden.«
Og en stor stilhed påfulgte hans ord. Og de, som var modløse, fik ny styrke ved hans ord og vedblev at faste og bede. Og han, der havde talt først, sagde til ham: »Jeg vil blive ved indtil den syvende dag.« Og den anden sagde ligeledes til ham: »Jeg vil også blive ved indtil den syv gange syvende dag.«

Jesus svarede dem: »Lykkelige er de, som vedbliver til det sidste, thi de skal arve jorden.«

Og der var mange syge iblandt dem, der var martret af heftige smerter, og de kravlede med besvær hen til Jesu fødder. For de kunne ikke længere gå på deres fødder. De sagde: »Mester, vi er frygteligt plagede af smerter; sig os, hvad vi skal gøre.« Og de viste Jesus deres fødder, hvori knoglerne var forvredne og knudrede og sagde: »Hverken luftens eller vandets eller solskinnets engel har lindret vore smerter, skønt vi døbte os og faster og beder og følger Dine ord i eet og alt.«

»Sandelig, siger jeg Jer: Jeres knogler skal blive helbredt. Vær ikke modløse, men søg i nærheden den, der helbreder knogler: Jordens engel. Thi derfra blev Jeres knogler taget, og dertil vil de vende tilbage.«

Og han viste med hånden hen mod det sted, hvor vandets løb og solens hede havde blødgjort jorden ved vandkanten til leret dynd. »Sænk Jeres fødder ned i dyndet, at jordens engel ved sin omfavnelse kan udtrække alle urenheder og al sygdom af Jeres knogler. Og I vil se Satan og Jeres smerter flygte for jordens engels omfavnelse. Og knuderne i Jeres knogler vil svinde bort, og de vil blive gjort lige, og alle Jeres smerter vil forsvinde.«

Og de syge fulgte hans ord, thi de vidste, at de ville blive helbredt.

Og der var også andre syge, som led meget under deres smerter, skønt de vedblev med deres faste. Og deres kraft var opbrugt, og stor hede plagede dem. Og da de ville rejse sig fra deres leje for at gå til Jesus, begyndte deres hoveder at svinge til siderne, som om en stormvind rystede dem, og hver gang de prøvede at stå på fødderne, faldt de tilbage til jorden.

Lignelsen om en ond nabo

Da gik Jesus til dem og sagde: »I lider, thi Satan og hans sygdomme plager Jeres legemer. Men frygt ikke, thi deres magt over Jer vil hurtigt være forbi. Thi Satan er lig en kolerisk nabo, som gik ind i sin nabos hus, medens han var borte, for at bringe hans ejendele over i sit eget hus. Men nogle fortalte denne anden, at hans fjende plyndrede hans hus indvendig, og han løb hurtigt tilbage til sit hus.

Og da den onde nabo, der havde samlet alt det sammen, som han syntes om, i lang afstand så husets herre komme hurtigt tilbage, da blev han meget vred over, at han ikke kunne bortføre alt, og begyndte at slå i stykker og ødelægge alt, som var der. Således, at selvom tingene ikke var hans, så skulle den anden heller ikke have noget. Men i samme øjeblik kom husets herre ind, og før den onde nabo fik fuldført sit forehavende, tog han ham og jog ham ud af huset. Sandelig, siger jeg Jer: Netop således krøb Satan ind i Jeres legemer, som er Guds bolig. Og han bemægtigede sig alt det, han ønskede at stjæle: Jer ånde, Jert blod, Jeres knogler, Jert kød, Jeres indvolde, Jeres øjne og Jeres øren. Men ved Jer faste og Jer bøn har I kaldt herskeren over Jert legeme og hans engle tilbage. Og nu ser Satan, at den sande Herre over Jert legeme kommer tilbage og at det er ude med hans magt. I sin vrede samler han derfor endnu en gang sin styrke for at ødelægge Jeres legemer, før Herren kommer. Det er derfor, at Satan piner Jer så skrækkeligt, thi han føler, at enden er kommen. Men lad ikke Jeres hjerter skælve, thi snart vil Guds engle vise sig og atter indtage deres boliger og genindvie dem som templer for Gud. Og de vil gribe Satan og kaste ham ud af Jeres legemer med alle hans sygdomme og alle hans urenheder. Og lykkelige vil I blive, thi I vil modtage belønningen for Jeres standhaftighed, og I vil aldrig kende til sygdom.«

Jesus uddriver satan

Og der var blandt de syge een, som var mere plaget af Satan end alle de andre. Og hans legeme var så indtørret som et skelet og hans hud gul som et faldende blad. Han var allerede så svag, at han end ikke, selv på hænderne, kunne kravle hen til Jesus, og råbte blot til ham langt borte fra: »Mester, hav medlidenhed med mig, thi aldrig har noget menneske, end ikke fra verdens begyndelse, lidt så meget, som jeg lider. Jeg ved, at Du i sandhed er sendt af Gud, og jeg ved, at hvis Du vil, da kan Du på øjeblikket jage Satan ud af min krop. Adlyder Guds engle ikke Guds sendebud? Kom, Herre, og driv Satan ud af mit legeme, for han raser i vrede inden i mig, og frygtelige er hans pinsler.«
Og Jesus svarede ham: »Satan plager Dig så heftigt, fordi Du allerede har fastet i mange dage, og fordi Du ikke betaler ham, hvad Du skylder ham. Du fodrer ham ikke med alle de afskyeligheder, hvormed Du hidtil forurenede Din ånds tempel. Du piner Satan med sult, og derfor piner han i sin vrede også dig. Frygt ikke, thi jeg siger Dig: Satan vil blive ødelagt, før Dit legeme ødelægges; thi medens du faster og beder, vil Guds engle beskytte Dit legeme, så at Satans magt ikke kan ødelægge Dig. Og Satans vrede er afmægtig overfor Guds engle.«

Da kom de alle til Jesus og bønfaldt ham med høje råb, idet de sagde: »Mester, hav medlidenhed med ham, for han lider mere end alle vi andre, og hvis Du ikke straks driver Satan ud af ham, er vi bange, at han ikke lever til i morgen.«

Og Jesus svarede dem: »Stor er Jeres tro. Lad det blive, som I tror, og I skal snart se, ansigt til ansigt, Satans frygtelige åsyn og menneskesønnens magt. Thi jeg vil drive den mægtige Satan ud af Dig ved kraften fra Guds uskyldsrene lam, den svageste skabning af Herren. Thi Guds hellige ånd gør den svageste mægtigere end den stærkeste.«
Og Jesus malkede et får, der stod og græssede. Og han anbragte mælken på sandet, der var opvarmet af solen, idet han sagde: »Se, kraften fra vandets engel er trængt ind i denne mælk. Og nu vil kraften fra solskinnets engel også indgå i den.«

Og mælken blev varm ved solens kraft.
»Og nu vil vandets og solens engle forene sig med luftens engel.«
Og se, dampen fra den varme mælk begyndte at stige langsomt op i luften.
»Kom og indånd kraften fra vandets, luftens og solskinnets engle gennem munden, at den kan komme ind i Dit legeme og drive Satan ud af Dig.«

Og den syge mand, som Satan plagede, indåndede dybt den opstigende, hvidlige damp.

»Straks vil Satan forlade Dit legeme, eftersom han i tre dage har hungret og ikke finder nogen føde inden i Dig. Han vil komme ud af Dig for at tilfredsstille sin sult ved den hede, dampende mælk, thi denne føde finder nåde for hans øjne. Han vil lugte dens duft og vil ikke være i stand til at modstå sulten, som allerede har plaget ham i tre dage. Men menneskesønnen vil ødelægge hans legeme, så at han ikke kan plage nogen igen.«

Da blev den syge mands legeme grebet af en kuldegysning, og han strakte sig, som om han skulle kaste op, men han kunne ikke. Og han gispede efter luft, for hans vejr var opbrugt. Og han besvimede i Jesu skød.
»Nu forlader Satan hans legeme. Se ham.« Og Jesus pegede på den syge mands åbnede mund.

Og da så alle med forbavselse og rædsel, at Satan var ved at komme ud af hans mund i form af en afskyelig orm, lige imod den dampende mælk. Da tog Jesus to skarpe sten i sine hænder og knuste Satans hoved, og ud af den syge mand trak han uhyrets krop, der var næsten lige så lang som manden selv. Da den afskyelige orm kom ud af den syge mands svælg, fik han straks vejret igen, og da ophørte alle hans smerter. Og de andre så med rædsel på Satans afskyelige krop.

»Se, hvilket modbydeligt dyr, Du bar på og gav næring i Dit legeme i lange år. Jeg har drevet det ud af Dig og dræbt det, så at det aldrig igen kan plage Dig. Tak Du nu Gud for, at hans engle har befriet Dig, og synd ikke mere, at ikke Satan vender tilbage til Dig igen. Lad fremtidig Dit legeme være et tempel, viet til Din Gud.«

Og de var alle bestyrtede over hans ord og over hans magt. Og de sagde: »Mester, Du er i sandhed Guds sendebud, og Du kender alle hemmeligheder.«

»Og I,« svarede Jesus, »skal være Guds tro sønner, at også I kan tage del i hans magt og i kendskabet til alle hemmeligheder. Thi visdom og magt kan kun komme fra kærlighed til Gud. Elsk derfor Jer himmelske Fader og Jer jordiske Moder af hele Jeres hjerte og med hele Jer ånd. Og tjen dem, at deres engle også kan tjene Jer. Lad alle Jeres gerninger være helliget Gud. Og giv ikke Satan næring, thi syndens løn er døden. Men hos Gud ligger belønningen for det gode: Hans kærlighed, som er kundskab og det evige livs magt.«
Og de knælede alle ned for at takke Gud for hans kærlighed.
Og Jesus gik bort, idet han sagde: »Jeg vil komme igen til alle, som vedbliver at bede og faste indtil den syvende dag. Fred være med Jer.«
Og den syge mand, som Jesus havde drevet satan ud af, stod op, thi livets kraft var vendt tilbage til ham. Han åndede dybt, og hans øjne blev klare, thi enhver smerte havde forladt ham. Og han kastede sig ned på jorden, hvor Jesus havde stået, og han kyssede hans fodspor, og han græd.

 

Noter

*2). Satan.

*3).    Et musikinstrument af form som et bækken.

*4).    Jævnfør Paulus’ 1. brev til Korinthierne, 13. kapitel.

 *5). Jævnfør Lukas Evangelium, 15. kapitel, vers 11-32