Kosmologisk Bordbøn Inspireret af Martinus

Kosmologisk Bordbøn er inspireret af Martinus Åndsvidenskab.

Vor Fader og Moder, du som er i himlene!

Vi takker dig for maden

At den må nære og harmonisere hele vort Væsen

I mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos

I evighed

Amen

Ved at bruge “Vor Fader og Moder indtager den bedende en indstilling som søn/datter af Guddommen., uden at føle sig selv som favorit overfor Gud . Det er vor allesammens Fader og Moder.  Denne attitude manifesterer en fuldkomnen og ædel indstilling til bøn.

Ordene hjælper den bedende til at udelukke uvedkommende tanker samt åbne en kanal mellem sig og Gud. Gennem denne kanal kan den efterfølgende bøn stige ind i Guds bevidsthed.

Udtrykket “Du, som er i himlene” giver bønnen en absolut og ufejlbarlig adresse.  Himlene (i flertal) står for verdensaltet eller universet.  Gud er således ikke et Væsen som er et bestemt sted henne, men overalt.

Ifølge Martinus er verdensaltet eet altomfattende levende væsen som han kaldte den evige Guddom, som er ligeså meget feminin som maskulin.

Vi mennesker er en del af verdensaltet, idet vi hver især udgør et univers for vores levende mikrokosmos i form af organer, celler og atomer. Selv vore tankeimpulser er levende væsener med en hurtig livscyklus.

Mellemkosmos som består af jordens planter, dyr og mennesker, indgår samtidigt som små enheder i makrokosmos. Mennesker kan således opfattes som hjerneceller i det væsen vi kalder Jorden.

 

Kosmologisk Bordbøn

Eftersom alt liv og skabelse har baggrund i den evige Guddom, beder vi i Kosmologisk Bordbøn om at madens energi nærer hele verdensaltet.  En sådan bøn er sikker på at få universal opbakning.

Velbekomne !

Litteratur:

Martinus  – Bønnens Mysterium

 

Udgivet d. 13/1-2018 af Kristian Christensen